Menu

onsdag 18. april kl 15.00 - kl 17.00

Paneldebat - hvordan udvikler vi Rigsfællesskabet?

I anledning af at debattør, forfatter og foredragsholder Nauja Lynge udkommer med sin selvbiografiske debatbog 'Jeg er Nauja. En grønlandsdansker bekendelser', alt imens den grønlandske valgkamp kører for fuld blæs, inviterer Forlaget FILO til en højaktuel paneldebat med fokus på udviklingen – og ikke afviklingen – af Rigsfællesskabet. 


Kom og overvær paneldebatten, der vil udspille sig mellem: 

• Bertel Haarder, tidligere minister og medlem af Folketinget 
• Hanne Kleist Enevoldsen, fhv. Informations- og kulturmedarbejder
• Jørn Holbech, direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus
• Jens Wendel-Hansen, historiker og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet 
• Torben Ørting Jørgensen, tidligere kontreadmiral og skibsmægler
• Nauja Lynge, debattør, forfatter og foredragsholder
• Mia Chemnitz, studerende

Redaktøren af iBogen 'Rigsfællesskabet til debat', Morten Larsen, er dagens moderator, og han vil indlede dagens paneldebat med en kort introduktion til baggrunden for Nauja Lynges engagement for forlaget. 

Paneldebatten vil bl.a. kredse om spørgsmål som:

Hvilken berettigelse har et Rigsfællesskab i 2018?

Er forudsætningerne for et ligeværdigt Rigsfællesskab overhovedet til stede?

Hvordan sikrer vi, at henholdsvis det grønlandske og danske mindretal inkluderes i et gentænkt Rigsfællesskab?

Forlaget FILO ser frem til en spændende diskussion om Rigsfællesskabets udvikling, og vi glæder os til at byde velkommen!

Debatten finder sted på Sonnesgade 11, 2. sal, 8000 Aarhus C kl. 15.00-17.00. 

Læs programmet her

Læs mere på Facebook