Menu

onsdag 02. maj kl 10.00 - mandag 28. maj kl 16.00

Tasiilaq i Perspektiv

Maleriudstilling i Det Grønlandske Hus i Aarhus, maj 2018.

Jeg var i Tasiilaq første gang foråret 2009 i tre måneder, hvor jeg havde orlov fra mit arbejde i Danmark. Jeg brugte det meste af tiden på at male og udstille billeder i det gamle fotomuseum ved havnen, inden jeg rejste tilbage til Danmark.

I august 2010 vendte jeg tilbage til Tasiilaq, hvor jeg arbejde som lærer på skolen i to år og malede så meget som muligt i min fritid. De sidste 5 år har jeg løbende malet videre med afsæt i mine næsten 10.000 fotografier fra tiden i Tasiilaq.

Jeg maler hovedsageligt akryl på lærred, ofte i en ”sampling”, hvor jeg kombinerer maleri og fotografi i en enkel ”grafisk” teknik. Mine motiver tager afsæt i livet og naturen i og omkring Tasiilaq og bevæger sig fra det figurative og genkendelige over i det mere abstrakte med fokus på naturens former og farver.

Udstillingen i det Grønlandske Hus i Aarhus, består af knapt 30 malerier, hvor de første er malet i 2009 og de sidste denne vinter.

Der er fernisering tirsdag den 1. maj 2018 kl. 15.30 til 17.30, hvor jeg glæder mig til at præsentere udstillingen og håber, at mange har tid og lyst til at kikke forbi.

Med venlig hilsen

Liselotte Knagaard

 

Alle er velkommen til at komme forbi og se udstillingen alle hverdage mellem 10-16 i Det Grønlandske Hus.

 

undefined