Menu

Portræt af færdiguddannede

Vi sætter i vores nyhedsbrev fokus på vores unge, stærke og dygtige tidligere studerende, da vi i Nukigas ånd vil vise de unge mennesker, der har gennemført en uddannelse, og som i dag klare sig godt.

Læs alle portrætter her:

Portræt af Isabella Naasoq Bøttger, 25 år. 

undefined

Isabella Naasoq er født og opvokset i Nuuk, hvor hun boede, indtil hun tog på efterskole i Danmark. Herefter valgte hun at blive boede i Danmark, hvor hun startede på gymnasium på Nyborg Kostgymnasium, hvor hun blev student i 2014.

”Jeg valgte at tage min gymnasiale uddannelse i Danmark, da niveauet er højere her, og jeg ville give mig selv de bedste muligheder”, fortæller Isabella Naasoq, der efter gymnasiet tager et sabbatår, hvor hun arbejder som frivillig i en løvefarm i Afrika.

Hun arbejder et par måneder i Danmark, inden hun finder et job i Nuuk, hvor hun arbejder i et halvt år.

”Jeg savnede Grønland, og jeg havde brug for at komme hjem, inden jeg skulle starte på fysioterapeutuddannelsen i Aarhus”, siger Isabella Naasoq, der netop er blevet færdig med sin uddannelse som fysioterapeut efter tre et halvt år på skolebænken.

Fremtidsdrømme

Nu drømmer hun om at finde et arbejde i Danmark, så hun kan tage de nødvendige kurser, der skal til for at specialisere sig indenfor psykiatrien og derigennem arbejde med både kroppen og sindet.

”Jeg vil gerne specialisere mig, og engang få min egen praksis, hvor jeg kan hjælpe folk. Enten med angst og depression eller som klinisk sexolog”, fortæller hun og uddyber.

”Jeg skrev bachelor i, hvordan kræftpatienters seksualitet kan påvirke livskvaliteten, og det er netop de svære emner, som jeg godt kan lide at tage fat om, for der er ikke mange, der ved, at fysioterapeuter sagtens kan hjælpe med mange af de ting, som folk ikke tør spørge deres læge om, og de ting vil jeg gerne i talesætte”.

Hun fortæller blandt andet, hvordan fysioterapeuter kan hjælpe tabulagte problemer som impotens med træning, da problemet kan være fysisk betegnet og ikke psykisk, som mange tror.

Isabella Naasoq har selv kæmpet med angst, hvor hun undervejs har været i tvivl om, hvorvidt hun kunne gennemføre gymnasiet eller sin videregående uddannelse.

”Jeg tog et år af gangen, og derefter indså jeg, at jeg jo godt kunne klare det, og nu er et af mine styrker, at jeg ved, at hvis jeg sætter mig for noget, så gennemfører jeg det, for det handler om at gøre det så godt, som man nu engang kan, også skal det hele nok gå”, siger hun.

Isabella Naasoq vil helst finde et job i Danmark, så hun har bedre muligheder for at specialisere sig, men hun vil ikke udelukke, at hun engang flytter hjem til Grønland.

”Det kommer an på, hvordan mit liv udvikler sig”.  

 

Portræt af Kulunnguaq Petersen, 28 år.

undefined

Kulunnguaq er født i Nuuk, men er opvokset i Aasiaat. Hun flyttede til Aarhus i august 2009 for at studere psykologi.

I starten havde hun tænkt, at det især var børns vilkår, der interesserede hende, fordi børn ikke altid selv har mulighed for at sige til eller fra - og måske især omsorgssvigtede børn. Senere kom hun mere til at interessere sig for de unge voksne, fordi arbejdsprocessen er anderledes med unge voksne end den er med børn. Det har hele tiden været det kliniske, der var i fokus. Det overordnede emne for hendes speciale var ”tilknytning”, mere præcist handlede det om, hvilken indflydelse børns tilknytning til deres forældre har på senere relationer, som f.eks. teenageres evne til danne venskaber.
Kulunnguaq har i studietiden haft god kontakt med Det Grønlandske Hus. Det første år som studerende boede hun på kollegiet i Det Grønlandske Hus. Hun fandt et fællesskab med de andre nye studerende med samme velkendte baggrund, mens hun vænnede sig til sit nye liv, og samtidig var det meget praktisk, at hun f.eks. ikke skulle købe en masse nye møbler straks ved studiestarten. Hun har benyttet Husets uddannelsesvejledere, hvis hun havde spørgsmål eller manglede sparring angående studiemæssige problemer. Det har været trygt og givet overskuelighed, at hun vidste, hvor hun kunne henvende sig.
Da Kulunnguaq havde afsluttet studiet, besluttede hun, at hun ikke ønskede at leve af understøttelse, og hun havde derfor det første år fire jobs samtidig: hun var vikar i Det Grønlandske Hus i Aarhus, hun arbejdede i et ungeprojekt i Aalborg, hun arbejdede med telemarketing, og hun var ansat som mentor i kommunen. Efter det første år blev hun ansat som psykolog i Det Grønlandske Hus. Hun var ansat til at varetage nytilkomne grønlændere i Region Midtjylland med henblik på at styrke deres etablering i Danmark og på at give dem redskaber til håndtering af forskellige vanskeligheder. Hun har også været projektkoordinator et sted for sårbare unge, hvor hun tidligere har været frivillig. Der har især været tale om gruppeaktiviteter og samtaleforløb i grupper, f.eks. på grund af angst eller depression.
Kulunnguaq har nu fået arbejde hos Misi i Nuuk, som er et pædagogisk-psykologisk rådgivningscenter i forhold til børn og unge. Kulunnguaq skal teste børn kognitivt og observere, og så skal hun rådgive forældre, lærere og pædagogisk personale. Det bliver spændende at have en mere rådgivende funktion.
Kulunnguaq har en hjertesag: der sidder en gruppe af grønlændere i Danmark, som har brug for hjælp. Hun vil derfor opfordre personer, der har faglig viden, eller som har ressourcer og overskud, til at hjælpe denne gruppe.