Menu

Kursustilbud: Lær at skrive bedre eksamensopgaver!

Opgaveskrivning

Kurset henvender sig til studerende tilknyttet Det Grønlandske Hus, der gerne vil blive bedre til at skrive opgaver eller gå til skriftlig eksamen. Du lærer at arbejde mere effektivt og at sikre fremdrift i opgaveprocessen gennem en række enkle teknikker og øvelser. Der bliver arbejdet med konkrete værktøjer, som kan bruges straks efter kurset. Kurset vil indeholde en række korte oplæg som introduktion til de forskellige emner, men hovedvægten ligger på de studerendes selvstændige anvendelse af værktøjerne på relevante problemstillinger.

Vi arbejder med følgende emner:

- Opgaveplanlægning – sådan laver du den gode plan og følger op på den.

- Effektiv brainstorm - sådan organiserer du alle ideerne og laver en god disposition.

- Struktureret tænkning - skab struktur og fokus i analysen.

- Det samlede argument – sådan sikrer du, at opgaven er sammenhængende og forståelig for andre end dig selv.

- Formelle krav – Sådan overholder du de formelle krav, der er til skriftlige opgaver.

 

Dato: Torsdag d. 3/5 fra kl. 17-21.

Kursusholder: Det Grønlandske Hus

Sted: Havestuen, Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus C

Underviser: Erhvervspsykolog (cand.psych. aut.) Thomas Phillipsen.

Antal deltagere: Max. 15.

Tilmeldingsfrist: 26. april 2018.