Menu

onsdag 28. november kl 13.00 - kl 16.00

Tiårsjubilæum for Ilulissat-erklæringen

 

Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus har arrangeret et seminar, som belyser og debatterer arbejdet med selve Ilulissat-erklæringen, grundtanken bag og dens betydning i dag. 

 

For ti år siden blev erklæringen og løftet om, at de fem arktiske kyststater Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark lover at løse konflikter og uenigheder i det arktiske område med fredelige og diplomatiske midler.

Dog er der sket meget siden, og denne aften bliver politiske aspekter såsom klimaforandringer, Putins Rusland og Trumps USA gennemgået. Spørgsmål såsom "Hvilken betydning har erklæringen i dag, hvor Arktisk Råd i stigende grad betragtes som den vigtigste internationale organisation i regionen?" bliver besvaret.

 
Inviterede til begivenheden er;

Peter Taksøe-Jensen. Nuværende ambassadør i Indien samt Bhutan, Maldiverne og Sri Lanka og forhenværende ambassadør i USA. Peter Taksøe-Jensen var topembedsmand under udarbejdelsen af Ilulissat-erklæringen. Han stod ligeledes i spidsen for udredningen om den nye danske udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016, den såkaldte Taksøe-Rapport. 

H.E. Aud Kolberg. Norsk ambassadør til Danmark. Tidligere assisterende departementschef i det norske udenrigsministerium og ministerråd ved ambassaderne i Washington og New Delhi, m.m.

Mette Skak. Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Ekspert og forsker inden for russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Ulrik Pram Gad. Lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Ekspert i arktisk politik og Rigsfællesskabet. Forfatter til bogen ´The Politics of Sustainability in the Arctic´ fra 2018. 

Jon Rahbek-Clemmensen. Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Forsker bl.a. i stormagtsdiplomati og dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på Arktis. Er medforfatter på rapporten ’Learning from the Ilulissat Initiative’ fra 2018.  

Marc Jacobsen. Moderator på arrangementet. Ph.d.-studerende i arktisk international politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 

 

Se den officielle begivenhed på Facebook her. 

 

Tilmelding er påkrævet, som du kan gøre her. Det er gratis at deltage.

 

Afholdes på Studenternes Hus. Mogens Zieler Stuen. Fredrik Nielsens Vej 4. 8000 Aarhus C. 28. november kl 13.00-16.00.