Menu

tirsdag 28. august kl 19.00 - kl 20.30

Gratis foredrag med Gregers Gjersøe fra POLARSKOLEN

Tirsdag den 28. august klokken 19 får vi besøg af Gregers Gjersøe fra POLARSKOLEN.

Gregers har haft tre drømme i sit liv: at blive pilot, at få en familie og blive polar eventyrer og stå på Nordpolen.

Han vil i ord og billeder fortælle os sin historie om, hvordan hans interesse for de polare egne kom til at forme hans liv. Han krydsede Grønland fra vest til øst, og sammen med sin ven gik han som de første danskere på ski til Sydpolen.

Undervejs opdagede han, at danske skolebørn ikke vidste ret meget om de polare egne, og han åbnede derfor i 2014 en POLARSKOLE. Skolen har fået mere og mere succes og er nu undervejs med et helt nyt og innovativt undervisningsmateriale om Grønland og Færøerne.

Gregers vil fortælle os om, hvordan det gik med hans drøm om at komme til Nordpolen, han vil fortælle os om ekspeditionen over Grønland, lidt om ekspeditionen til Sydpolen, geopolitik på det arktiske ocean, og om hvordan han underviser danske 7. klasses børn om Grønland og Færøerne.

I sin fritid arbejder Gregers som rejseleder og guide i Arktis og Antarktis.

Kom til en aften med masser af eventyr og drømme.

Der er fri entre til foredraget ( Kaffe & The 5 kr. ), og det varer ca. 1 time 30 minutter.

Tilmelding til foredraget

Tilmeld dig foredraget her ved blot at indtaste dit eget navn, og hvor mange I kommer:  

Fortæl os, hvor mange I kommer.