Menu

Mød en studerende i Huset

Ann Charlotte studerer ved Aarhus Universitet, og hun skal til foråret skrive opgave, og i den forbindelse skal hun lave feltarbejde i 3 måneder i Det Grønlandske Hus.

I kan herunder læse om hende og hendes egne ord om projektet: 

Hej!

Du kommer måske til at møde mig her i Det Grønlandske Hus…

fordi jeg er interesseret i at tale med unge grønlændere om det at være ung og det at rejse til Danmark og bo i Danmark for at studere.

Jeg er også interesseret i at lære om Grønland og høre jeres fortællinger. Kom endelig og tal med mig, og udfordrer mig gerne på at lære lidt grønlandsk også.

& Hvorfor så det!?

Jeg studerer ved Aarhus Universitet og skal til foråret skrive opgave. I forbindelse hermed skal jeg lave feltarbejde i 3 mdr., hvor jeg mødes med de mennesker, hvis liv jeg er nysgerrig på at lære mere om og skrive om. Jeg har valgt at skrive om netop unge grønlændere, fordi jeg tror, at der er nogle gode og vigtige historier at dele! Og fordi jeg altid gerne har villet vide mere om Grønland.

Jeg er så heldig at have fået muligheden for at rejse til Sisimiut i 2 uger i september. Hvis du tænker der er noget vigtigt for mig at lære der, så kom endelig og fortæl mig hvor jeg skal gå hen, eller hvem jeg skal møde der. 

Om mig:

Jeg hedder Ann Charlotte og er 29 år.

undefined

Jeg bor med min mand og mine to drenge på 2 og 4 år i Stjær, som er en lille by ca. 20 km vest for Aarhus.

Jeg er uddannet pædagog og læser nu en kandidat i pædagogisk antropologi.

Jeg er meget stille og rolig, elsker at være ude i naturen og altid nysgerrig på at møde nye mennesker, som kan lære mig nye sider af livet.

Jeg håber at du har lyst til at tale med mig hvis vi ses – og ellers er det naturligvis også helt ok J

Du må også gerne kontakte mig på ac.noerremark@gmail.com eller mobil 25141998