Menu

Camp for grønlandske efterskoleelever i Danmark

Som noget helt nyt i har Uddannelsesstyrelsen i Grønland i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn arrangeret en Camp for nye, grønlandske efterskoleelever i Danmark 

For første gang nogensinde blev der afholdt en Camp for omkring 130 grønlandske efterskolebørn i Danmark.

Det er en Camp på tre dage, der starter lige før efterskolestart, og formålet er, at introducere eleverne til efterskolelivet i Danmark, så de ikke får et kæmpe chok, når de starter.

I løbet af de tre dage lærer de lidt om alting: bl.a. om den danske kultur, hvad der kræves på de forskellige efterskoler, rejser med tog og bus, rejseplanen, Mobilepay og hvordan det er, at være teenager Danmark.

I år er der omkring 300 nye, grønlandske efterskoleelever i Danmark, hvoraf 130 har deltaget i de to Camps, der har været i sidste uge i Rejsby Europæisk Efterskole ved Skørbæk i Sønderjylland.

I Region Midtjylland er der i år 80 nye efterskoleelever fordelt på 29 efterskoler.

”Den Camp, der sluttede i fredags var totalt fyldt op, så vi må sige, at det har været en succes”, fortæller Søs Hald fra Det Grønlandske Hus i Aarhus, og planen er, at det skal gentages næste år.