Menu

Introkursus for nye, grønlandske studerende 

Søndag den 19. august og mandag den 20. august holder Det Grønlandske Hus i Aarhus introduktionsdage for nye, grønlandske studerende i Region Midtjylland. 

Søndag den 19. august 2018 kl. 13-20 bliver det afholdt i Det Grønlandske Hus i Aarhus. 

Eftermiddagen vil være introduktion til de vigtigste ting i forhold til at flytte til Danmark og være studerende.

I løbet af eftermiddagen vil du bl.a. få svar på:

  • Hvordan du undgår at betale skat af din SU.
  • Dansk SU og hvilken støtte du kan få fra Grønlands Selvstyre.
  • Hvad du kan få hjælp til fra Det Grønlandske Hus og hvordan.
  • Mulighederne for bolig og boligstøtte.
  • Hvordan du sparer penge i forhold til transport, forsikringer og dagligvareindkøb.

Vi får besøg af studenterforeningen Avalak og fodboldholdet Amarok FC.

Desuden kommer Borgerservice, der vil hjælpe med at bestille Nem-id samt korrekt skatteoplysning og folkeregistertilmelding.

Søndag er der gratis eftermiddagskaffe og aftensmad til alle, der deltager.

Mandag den 20. august 2018 kl. 9-15 på VIA Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C. Lokale: B6.08. Kun for dem, der skal på en videregående uddannelse.

Program:

  • Oplæg om at studere på en videregående uddannelse ved Thomas Phillipsen.
  • Besøg af studenterpræsten.
  • Præsentation af mentorordning.
  • Møde med studenterstudievejleder fra dit studie, hvor du ser dit studiested og kan se på litteratur for det første semester.

Om mandagen er der gratis frokost til alle, der deltager.